Dyr på Gran Canaria
Dyrelivet er ikke nær så frodigt som floraen. Der er ingen farlige dyr - ingen slanger, eller næsten ingen slanger, har man måtte sige siden 2014. Af vilde pattedyr findes der kun kaniner, flagermus og rotter. Derudover er der hunde, som der er ingen efterkommere efter de hunde, som romerne mødte og opkaldte øerne efter. For de er spist, de var nemlig særdeles velsmagende. Den nuværende kanarie-hund er indført af spanierne, men videreavlet med guanchehunde. Det er en vagthund, ikke særlig nuttet, men vældig effektiv. Der er mange flagermus på øerne. Blandt andet den kanariske variant Orejudo Canario. Overalt vil man høre den hvislende lyd af firben, der smutter i skjul mellem klipperne.
Fugle
Der er hundredvis af fuglearter, også uden at medregne de mange papegøje-arter i fangenskab. De frie fugle bruger øerne som stoppested på træk til og fra Afrika for lige at få pusten. Antallet af standfugle er opgjort til ca. 70 arter. De fleste fugle ses i skovområderne.
Her kan man se laurbærduen, Bolles Due, gransangere, gribbe, fuglekonger, høge og tårnfalke. I fyrreskovene er der blå bogfinker og spætter. Af havfugle ser man ofte skråper
og stormsvaler, og i åbent land er der kanariske piber, trieler, sangfugle og mursejlere. Kanariefuglen er den mest berømte fugl på øerne, men synet af den originale fugl, som lever vildt i disse egne, vil skuffe de fleste. For i naturen har fuglen en kedelig, grågrøn farve, og den synger ikke udpræget smukt. De kanariefugle, vi kender fra bur, er resultatet af mere
end 400 års opdræt og tilfældige mutationer.
GYS - Slanger
Gran Canaria har været slangefrit i mange år, og man troede faktisk, at det var udryddet. Men i januar 2014 fandt man igen en slange, men det er trods alt 16 år siden, at man så en sidst. Så mon man behøver at bekymre sig.
Insekter
Der er mange sommerfugle - i alt en snes forskellige arter på øerne, bl.a. den flotte
Danausplexippus, der først kom hertil for godt 100 år siden. I den mindre fornøjelige ende af
dyreverdenen findes kakerlakkerne cucaracha, der finder vej ind på selv de dyreste hoteller. Disse hurtige og i øvrigt helt uskadelige biller stortrives i de varme omgivelser.
Havet
Havet omkring De Kanariske Øer er ret koldt i forhold til, at det er så tæt på troperne. Derfor er der få koralrev. Men flotte fisk er der, omkring 350 arter, heraf fem endemiske. Blandt
de smukke er papegøjefisk, trompetfisk og kardinalfisk. Dertil en række spisefisk, bl.a. tun, havål, flyvefisk og blæksprutter. Af mere eksotisk liv på havbunden kan nævnes:
PAS PÅ: Portugisiske orlogsmænd (physalia physalis). Det hedder nogle fæle blåviolette gobler, som vi ville kalde brandmænd, der bare er meget værre. De begyndte at skylle ind over kanarieøernes kyster i 2014, og det er ikke godt. For de stikker så voldsomt, at man besvimer og drukner, hvis man er ude i vandet. Tenerife måtte indføre decideret badeforbud på vestkysten i februar 2014. Man håber at vindforhold vil tvinge goblen væk igen.
Pigsnegle - Murex trunculus – af bløddyret kunne man udvinde farven purpur, som var
forbeholdt kongelige klædedragter. Især i antikken var den særdeles eftertragtet og lå i værdi på linje med perler og guld. Der gik 12000 pigsnegle til 1,4 gram farvestof.
Muræenen gemmer sig i huler og grotter og kan blive op til 3 m lang. Den er aggressiv og bider, hvis den bliver angrebet. Det sker dog sjældent for mennesker. Den har ikke gifttænder, men det er slim og blod fra fisken kan give infektioner.
Søheste bliver op til 30 cm og lever tæt på kysterne, hvor de bruger deres hale til at holde fast i tang. Hunnen lægger sine æg i en lukket rugepose hos hannen.
Størst opmærksomhed er der om hvaler og delfiner. I øjeblikket er der en registreret bestand på 200 delfiner, 60 af dem holder til her permanent. De er fordelt på 26 arter, hvoraf de mest kendte er:
Kortluffet grindehval - globicephala macrorhynchus – (spansk: ballenas pilotos). Der er ikke tale om helt den samme grindehval, som vi kender fra Nordatlanten. Den er langluffet.
Øresvin – tursiops truncatus – (spansk: tursiones) er den mest kendte delfin, Flipper-typen. Det er dem, der ser ud til at grine hele tiden. De er blandt de største, kan blive 4 m lange og lever i grupper på 15-30.
Kaskelothvalen – Physeteridae – (spansk: cachalotes). Den kan måle op til 18 m og veje 57 tons. Den har verdens største hjerne, beskyttet af et hoved, der udgør næsten 1/3 af kropsvægten. Hovedet er fyldt med en særlig fin slags fedt, som man brugte til at fremstille
stearinlys og medicin. Det engelske navn har den fået, fordi man troede, at olien var opmagasineret sperm, Vi kalder dem også spermacethvaler på dansk.
Miljø
Den amerikanske miljøorganisation Earth Watch har skabt kunstige rev ud for Kanarieøernes kyster for at tiltrække flere fisk og for at holde øje med, om fiskebestandene tager skade af
påvirkninger fra turistindustrien. De er særligt bekymrede, fordi der her er levebetingelser, der ligner dem i både Middelhavet, Nordøstatlanten og Caribien. Man mener, at øerne var tilflugtssted for arter, der blev trængt fra havene længere mod nord i den sidste istid. Med vore dages klimaforandringer kan fiskene igen få brug for De Kanariske Øer som tilflugtssted. Derfor skal vandene omkring øerne være i orden.
Siden 1970´erne er der i farvandene sket et fald i fiskebestandene. Derfor satte man i 1988 undersøgelser i gang på fem øer, som bekræftede dette. Siden er der udført 5000 målinger og observationer. Øerne har således verdens mest overvågede kyster. Miljøfolk mener, at der sker fremskridt i området, efter at myndighederne er blevet opmærksomme på problemet. Med hensyn til delfiner og hvaler har undersøgelser vist, at delfinerne ikke lider under
turisternes nysgerrighed.
Kanarieøerne har øget deres produktion af strøm fra vindmøller betydeligt, hvilket bl.a. er kommet den danske vindmølleproducent Vestas til gode. Der er 16 vindmølleparker på øerne.
Dyrelivet er ikke nær så frodigt som floraen. Der er ingen farlige dyr - ingen slanger, eller næsten ingen slanger, har man måtte sige siden 2014. Af vilde pattedyr findes der kun kaniner, flagermus og rotter. Derudover er der hunde, som der er ingen efterkommere efter de hunde, som romerne mødte og opkaldte øerne efter. For de er spist, de var nemlig særdeles velsmagende. Den nuværende kanarie-hund er indført af spanierne, men videreavlet med guanchehunde. Det er en vagthund, ikke særlig nuttet, men vældig effektiv. Der er mange flagermus på øerne. Blandt andet den kanariske variant Orejudo Canario. Overalt vil man høre den hvislende lyd af firben, der smutter i skjul mellem klipperne.
Fugle
Der er hundredvis af fuglearter, også uden at medregne de mange papegøje-arter i fangenskab. De frie fugle bruger øerne som stoppested på træk til og fra Afrika for lige at få pusten. Antallet af standfugle er opgjort til ca. 70 arter. De fleste fugle ses i skovområderne.
Her kan man se laurbærduen, Bolles Due, gransangere, gribbe, fuglekonger, høge og tårnfalke. I fyrreskovene er der blå bogfinker og spætter. Af havfugle ser man ofte skråper
og stormsvaler, og i åbent land er der kanariske piber, trieler, sangfugle og mursejlere. Kanariefuglen er den mest berømte fugl på øerne, men synet af den originale fugl, som lever vildt i disse egne, vil skuffe de fleste. For i naturen har fuglen en kedelig, grågrøn farve, og den synger ikke udpræget smukt. De kanariefugle, vi kender fra bur, er resultatet af mere
end 400 års opdræt og tilfældige mutationer.
GYS - Slanger
Gran Canaria har været slangefrit i mange år, og man troede faktisk, at det var udryddet. Men i januar 2014 fandt man igen en slange, men det er trods alt 16 år siden, at man så en sidst. Så mon man behøver at bekymre sig.
Insekter
Der er mange sommerfugle - i alt en snes forskellige arter på øerne, bl.a. den flotte
Danausplexippus, der først kom hertil for godt 100 år siden. I den mindre fornøjelige ende af
dyreverdenen findes kakerlakkerne cucaracha, der finder vej ind på selv de dyreste hoteller. Disse hurtige og i øvrigt helt uskadelige biller stortrives i de varme omgivelser.
Havet
Havet omkring De Kanariske Øer er ret koldt i forhold til, at det er så tæt på troperne. Derfor er der få koralrev. Men flotte fisk er der, omkring 350 arter, heraf fem endemiske. Blandt
de smukke er papegøjefisk, trompetfisk og kardinalfisk. Dertil en række spisefisk, bl.a. tun, havål, flyvefisk og blæksprutter. Af mere eksotisk liv på havbunden kan nævnes:
PAS PÅ: Portugisiske orlogsmænd (physalia physalis). Det hedder nogle fæle blåviolette gobler, som vi ville kalde brandmænd, der bare er meget værre. De begyndte at skylle ind over kanarieøernes kyster i 2014, og det er ikke godt. For de stikker så voldsomt, at man besvimer og drukner, hvis man er ude i vandet. Tenerife måtte indføre decideret badeforbud på vestkysten i februar 2014. Man håber at vindforhold vil tvinge goblen væk igen.
Pigsnegle - Murex trunculus – af bløddyret kunne man udvinde farven purpur, som var
forbeholdt kongelige klædedragter. Især i antikken var den særdeles eftertragtet og lå i værdi på linje med perler og guld. Der gik 12000 pigsnegle til 1,4 gram farvestof.
Muræenen gemmer sig i huler og grotter og kan blive op til 3 m lang. Den er aggressiv og bider, hvis den bliver angrebet. Det sker dog sjældent for mennesker. Den har ikke gifttænder, men det er slim og blod fra fisken kan give infektioner.
Søheste bliver op til 30 cm og lever tæt på kysterne, hvor de bruger deres hale til at holde fast i tang. Hunnen lægger sine æg i en lukket rugepose hos hannen.
Størst opmærksomhed er der om hvaler og delfiner. I øjeblikket er der en registreret bestand på 200 delfiner, 60 af dem holder til her permanent. De er fordelt på 26 arter, hvoraf de mest kendte er:
Kortluffet grindehval - globicephala macrorhynchus – (spansk: ballenas pilotos). Der er ikke tale om helt den samme grindehval, som vi kender fra Nordatlanten. Den er langluffet.
Øresvin – tursiops truncatus – (spansk: tursiones) er den mest kendte delfin, Flipper-typen. Det er dem, der ser ud til at grine hele tiden. De er blandt de største, kan blive 4 m lange og lever i grupper på 15-30.
Kaskelothvalen – Physeteridae – (spansk: cachalotes). Den kan måle op til 18 m og veje 57 tons. Den har verdens største hjerne, beskyttet af et hoved, der udgør næsten 1/3 af kropsvægten. Hovedet er fyldt med en særlig fin slags fedt, som man brugte til at fremstille
stearinlys og medicin. Det engelske navn har den fået, fordi man troede, at olien var opmagasineret sperm, Vi kalder dem også spermacethvaler på dansk.
Miljø
Den amerikanske miljøorganisation Earth Watch har skabt kunstige rev ud for Kanarieøernes kyster for at tiltrække flere fisk og for at holde øje med, om fiskebestandene tager skade af
påvirkninger fra turistindustrien. De er særligt bekymrede, fordi der her er levebetingelser, der ligner dem i både Middelhavet, Nordøstatlanten og Caribien. Man mener, at øerne var tilflugtssted for arter, der blev trængt fra havene længere mod nord i den sidste istid. Med vore dages klimaforandringer kan fiskene igen få brug for De Kanariske Øer som tilflugtssted. Derfor skal vandene omkring øerne være i orden.
Siden 1970´erne er der i farvandene sket et fald i fiskebestandene. Derfor satte man i 1988 undersøgelser i gang på fem øer, som bekræftede dette. Siden er der udført 5000 målinger og observationer. Øerne har således verdens mest overvågede kyster. Miljøfolk mener, at der sker fremskridt i området, efter at myndighederne er blevet opmærksomme på problemet. Med hensyn til delfiner og hvaler har undersøgelser vist, at delfinerne ikke lider under
turisternes nysgerrighed.
Kanarieøerne har øget deres produktion af strøm fra vindmøller betydeligt, hvilket bl.a. er kommet den danske vindmølleproducent Vestas til gode. Der er 16 vindmølleparker på øerne.