Kom rundt på øen i venstremenuen - MOBILOS: klik på gitteret øverst
Dyr på Gran Canaria
Det mest berømte kanariske dyr ser ikke helt så skøn ud i virkeligheden.
Dyrelivet er ikke nær så frodigt som floraen. Hvis man ser bort fra fuglene, så er det hele faktisk lidt sølle. Til gengæld er der heller ingen dyr at være bange for. Ingen slanger eller farlige edderkopper. Kun kaniner, flagermus og rotter. Der er også hunde, men ingen efterkommere efter de hunde, som romerne mødte og opkaldte øerne efter. De var nemlig særdeles velsmagende. Den nuværende kanarie-hund er en vagthund indført af spanierne og videreavlet med guanchehunde. Ikke særlig nuttet, men effektiv. Der er mange flagermus på øerne. Blandt andet den kanariske Orejudo Canario. Overalt vil man høre den hvislende lyd af firben, der smutter i skjul mellem klipperne. Men allermest vil man bemærke lyde fra fuglelivet. I havet er der et rigt liv, for i de senere år har miljøorganisationer skabt kunstige rev ud for kysterne for at tiltrække flere fisk og følge dem. Kanarieøerne er interessant internationalt, fordi havmiljøet her har samme levebetingelser som i Middelhavet, Nordøstatlanten og Caribien. Med klimaforandringer kan fisk i disse områder få brug for at søge mod De Kanariske Øer som tilflugtssted. Derfor skal vandene omkring øerne være i orden. Øerne har derfor verdens mest overvågede kyster.
Støt projektet med et lille beløb - fx 20 kr! Brug Mobilepay til: 20216673.
Den kedelige vilde kanariefugl
Fugle
Der er hundredvis af fuglearter, der lever vildt på øerne. Fugle bruger Kanarieøerne som stoppested, når de er på træk til og fra Afrika. Her får de pusten, og under disse træk er der en enorm fuglerigdom. Antallet af standfugle er ca. 70 arter. De fleste fugle holder til i skovområderne, hvor man laurbærdue, Bolles Due, gransanger, gribbe, fuglekonger, høge og tårnfalke. I fyrreskovene er der blå bogfinker og spætter. Af havfugle ser man ofte skråper og stormsvaler, og i åbent land er der kanariske piber, trieler, sangfugle og mursejlere.
Den mest berømte fugl er Kanariefuglen, Serinus canaria. Den kan man være sikker på at se, men synet skuffer de fleste. For ligeså smuk og velsyngende den er i bur, lige så trist og skrattende er den i naturen. En lidt kedelig grågrøn farve, og de synger langt fra smukt, man bliver faktisk ret hurtig træt af den, hvis de sidder i palmen lige uden for sit vindue. De kanariefugle, vi kender som kæledyr, er skabt af flere end 400 års opdræt og tilfældige mutationer. De smukke, velklingende kanariefugle er derfor regulære gadekryds - i hvert fald de gule og røde, som er kendte i hele verden. Spanske munke fangede dem i 1400-tallet, og fra 1500-tallet blev de eksportvare til Europa. I Tyskland blev de ”big business”, da det lykkedes at fremavle den særlige harzer-race med en skøn sangstemme. Siden er der udviklet et væld af racer i mange nuancer - fra grønstribede, brunlige og kanelfarvede til knaldrøde. Kanariefuglen er en spurvefugl i finke-familien. De vilde lever også på Madeira og Azorerne. Ynglesæsonen er februar til juni. Reden bygges af hunnen, der lægger 3-5 æg, som hun udruger på 14 dage. Begge køn deltager i ungernes opfodring. Kanariefugle er i naturen monogame og danner par flere år i træk. De færdes især udenfor yngletiden i flokke. De er ikke trækfugle, det vil sige at de bliver på øerne hele året.
Insekter
Der er mange sommerfugle - en snes arter, bl.a. den flotte Danausplexippus, der kom hertil for godt 100 år siden. I den mindre fornøjelige ende findes kakerlakkerne cucaracha, der finder vej ind på selv de dyreste hoteller. De hurtige og i øvrigt helt uskadelige biller stortrives i de varme omgivelser.
Havet
Havet omkring De Kanariske Øer er koldt i forhold til, at det er så tæt på troperne. Derfor er der få koralrev. Men flotte fisk er der, omkring 350 arter, heraf fem endemiske. Blandt de smukke er papegøjefisk, trompetfisk og kardinalfisk. Dertil en række spisefisk, bl.a. tun, havål, flyvefisk og blæksprutter. Af mere eksotisk liv i havet kan nævnes:
Delfiner
Der er flere hundrede delfiner fordelt på 26 arter, hvoraf de mest kendte er:
Kortluffet grindehval - globicephala macrorhynchus – (spansk: ballenas pilotos). Der er ikke tale om helt den samme grindehval, som vi kender fra Nordatlanten. Den er langluffet.
Øresvin – tursiops truncatus – (spansk: tursiones) er den mest kendte delfin, Flipper-typen. Det er dem, der ser ud til at grine hele tiden. De er blandt de største, kan blive 4 m lange og lever i grupper på 15-30.
Kaskelothvalen – Physeteridae – (spansk: cachalotes). Den kan måle op til 18 meter og veje 57 tons. Den har verdens største hjerne, beskyttet af et hoved, der udgør 1/3 af kropsvægten. Hovedet er fyldt med en særlig fin slags fedt, som man engang brugte til stearinlys og medicin. Det engelske navn, spermwhale, fik den, fordi man troede, at olien var opmagasineret sperm. Vi kalder dem også spermacethvaler på dansk.
Muræene gemmer sig i huler og grotter og kan blive op til 3 m lang. Den er aggressiv og bider, hvis den bliver angrebet. Det sker dog sjældent for mennesker. Den har ikke gifttænder, men det er slim og blod fra fisken, der kan give infektioner.
Portugisiske orlogsmænd - Physalia physalis. Nogle fæle blåviolette gobler, brandmænd, bare værre. De skyller ind over kysterne under særlige vindforhold. De stikker så voldsomt, at man kan besvime og drukne, hvis den rammer, mens man bader.
Pigsnegle - Murex trunculus – af bløddyret kan man udvinde farven purpur, som var forbeholdt kongelige klædedragter. Især i antikken var den eftertragtet og var så værdifuld som perler og guld. Der gik 12000 pigsnegle til 1,4 gram farvestof.
Søheste bliver op til 30 cm og lever tæt på kysterne, hvor de bruger deres hale til at holde fast i tang. Hunnen lægger sine æg i en lukket rugepose hos hannen.
Der er hundredvis af fuglearter, der lever vildt på øerne. Fugle bruger Kanarieøerne som stoppested, når de er på træk til og fra Afrika. Her får de pusten, og under disse træk er der en enorm fuglerigdom. Antallet af standfugle er ca. 70 arter. De fleste fugle holder til i skovområderne, hvor man laurbærdue, Bolles Due, gransanger, gribbe, fuglekonger, høge og tårnfalke. I fyrreskovene er der blå bogfinker og spætter. Af havfugle ser man ofte skråper og stormsvaler, og i åbent land er der kanariske piber, trieler, sangfugle og mursejlere.
Den mest berømte fugl er Kanariefuglen, Serinus canaria. Den kan man være sikker på at se, men synet skuffer de fleste. For ligeså smuk og velsyngende den er i bur, lige så trist og skrattende er den i naturen. En lidt kedelig grågrøn farve, og de synger langt fra smukt, man bliver faktisk ret hurtig træt af den, hvis de sidder i palmen lige uden for sit vindue. De kanariefugle, vi kender som kæledyr, er skabt af flere end 400 års opdræt og tilfældige mutationer. De smukke, velklingende kanariefugle er derfor regulære gadekryds - i hvert fald de gule og røde, som er kendte i hele verden. Spanske munke fangede dem i 1400-tallet, og fra 1500-tallet blev de eksportvare til Europa. I Tyskland blev de ”big business”, da det lykkedes at fremavle den særlige harzer-race med en skøn sangstemme. Siden er der udviklet et væld af racer i mange nuancer - fra grønstribede, brunlige og kanelfarvede til knaldrøde. Kanariefuglen er en spurvefugl i finke-familien. De vilde lever også på Madeira og Azorerne. Ynglesæsonen er februar til juni. Reden bygges af hunnen, der lægger 3-5 æg, som hun udruger på 14 dage. Begge køn deltager i ungernes opfodring. Kanariefugle er i naturen monogame og danner par flere år i træk. De færdes især udenfor yngletiden i flokke. De er ikke trækfugle, det vil sige at de bliver på øerne hele året.
Insekter
Der er mange sommerfugle - en snes arter, bl.a. den flotte Danausplexippus, der kom hertil for godt 100 år siden. I den mindre fornøjelige ende findes kakerlakkerne cucaracha, der finder vej ind på selv de dyreste hoteller. De hurtige og i øvrigt helt uskadelige biller stortrives i de varme omgivelser.
Havet
Havet omkring De Kanariske Øer er koldt i forhold til, at det er så tæt på troperne. Derfor er der få koralrev. Men flotte fisk er der, omkring 350 arter, heraf fem endemiske. Blandt de smukke er papegøjefisk, trompetfisk og kardinalfisk. Dertil en række spisefisk, bl.a. tun, havål, flyvefisk og blæksprutter. Af mere eksotisk liv i havet kan nævnes:
Delfiner
Der er flere hundrede delfiner fordelt på 26 arter, hvoraf de mest kendte er:
Kortluffet grindehval - globicephala macrorhynchus – (spansk: ballenas pilotos). Der er ikke tale om helt den samme grindehval, som vi kender fra Nordatlanten. Den er langluffet.
Øresvin – tursiops truncatus – (spansk: tursiones) er den mest kendte delfin, Flipper-typen. Det er dem, der ser ud til at grine hele tiden. De er blandt de største, kan blive 4 m lange og lever i grupper på 15-30.
Kaskelothvalen – Physeteridae – (spansk: cachalotes). Den kan måle op til 18 meter og veje 57 tons. Den har verdens største hjerne, beskyttet af et hoved, der udgør 1/3 af kropsvægten. Hovedet er fyldt med en særlig fin slags fedt, som man engang brugte til stearinlys og medicin. Det engelske navn, spermwhale, fik den, fordi man troede, at olien var opmagasineret sperm. Vi kalder dem også spermacethvaler på dansk.
Muræene gemmer sig i huler og grotter og kan blive op til 3 m lang. Den er aggressiv og bider, hvis den bliver angrebet. Det sker dog sjældent for mennesker. Den har ikke gifttænder, men det er slim og blod fra fisken, der kan give infektioner.
Portugisiske orlogsmænd - Physalia physalis. Nogle fæle blåviolette gobler, brandmænd, bare værre. De skyller ind over kysterne under særlige vindforhold. De stikker så voldsomt, at man kan besvime og drukne, hvis den rammer, mens man bader.
Pigsnegle - Murex trunculus – af bløddyret kan man udvinde farven purpur, som var forbeholdt kongelige klædedragter. Især i antikken var den eftertragtet og var så værdifuld som perler og guld. Der gik 12000 pigsnegle til 1,4 gram farvestof.
Søheste bliver op til 30 cm og lever tæt på kysterne, hvor de bruger deres hale til at holde fast i tang. Hunnen lægger sine æg i en lukket rugepose hos hannen.